Annonce

Annonce

En mejetærsker høster korn

Danmark kan med sit landbrugssystem brødføde mellem 10 og 15 mio. mennesker. Hvis forbrugerne skar ned på kødet, så det kun udgjorde 15 pct. af maden, kunne dansk landbrug brødføde 20 mio. mennesker. Går man hele vejen og omlagde hele produktionen til vegetabilsk mad til mennesker, kunne dansk landbrug brødføde op mod 80 mio. mennesker. Foto: Dansk Vegetarisk Forening/Pixabay

Vegetarforening: Skal vi lave mere mad? Så glem brakarealer og lav mad direkte til mennesker

Hvis man omlagde blot 15 pct. af de godt to mio. ha, der bruges på den animalske produktion, ville vi frigøre et areal på størrelse med Fyn til at dyrke fødevarer til mennesker.

Det er ren symbolpolitik, at EU-landene nu får lov til at dyrke brakarealerne for at modvirke en mulig fødevarekrise.

Det mener Dansk Vegetarisk Forening, der peger på, at det ville have langt større effekt, hvis man i stedet omlagde en mindre del af husdyrproduktionen til at dyrke mad direkte til mennesker.

“Dyrkning af brakarealer vil have en forsvindende lille effekt på udbuddet af fødevarer til mennesker, men have en stor negativ effekt på miljøet og klimamålene, både i Danmark og i resten af EU. Det giver absolut ingen mening at slække på de grønne ambitioner, tværtimod er det sund fornuft at sætte fart på omlægningen af produktionen i en mere plantebaseret retning. På den måde kan vi mætte langt flere munde,” siger DVF’s generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl i en pressemeddelelse.

Et lignende budskab lød fra fødevareminister Rasmus Prehn (S), efter at han måtte konstatere, at Danmark som det eneste EU-land stemte imod at suspendere de kommende regler for natur og biodiversitet, der betyder, at landmændene fra 2023 skulle dedikere mindst fire pct. af deres arealer til ny natur.

"Hvis brakmarkerne for alvor kunne producere noget, kunne vi diskutere det. Men fødevarepotentialet på Europas brakmarker er ganske begrænset. Til gengæld er den klima- og miljømæssige indvirkning betydelig, når vi skal til at opdyrke ellers braklagte arealer og sprøjte dem for bare at give en smule afgrøder," sagde Rasmus Prehn til Børsen.

100 gange større areal

DVF har sat sig for at regne på tingene, og Økologisk Nu har tjekket op på kilderne. Regnestykket viser, at der kan frigøres langt mere plads til at dyrke fødevarer, hvis man blot reducerede husdyrproduktionen med 15 pct., frem for at brakmarkerne dyrkes.

DVF's regnestykke tager udgangspunkt i de 31.500 ha, som de danske landmænd lige nu har braklagt som MFO-brak, svarende et areal på størrelse med Als. Det skal siges, at i praksis vil det være nærmest umuligt at opdyrke samtlige 31.500 ha, da en del af dem vil være placeret på marginaljorder, begrænsede af klausuler i forpagtningskontrakter eller §3-arealer, der alligevel ikke må opdyrkes, men det ændrer ikke på regnestykkets konklusion:

Danmark dyrker i alt 2,6 mio. ha landbrugsjord; 80 pct. af afgrøderne går til dyrefoder i den animalske produktion, mens kun 11 pct. bruges til menneskeføde. De resterende procent er frøgræs, energiafgrøder, juletræer mm.

Hvis man antager, at de 31.500 ha kan dyrkes, vil det give godt og vel 3.000 ha ekstra dansk landbrugsjord til dyrkning af fødevarer til mennesker, hvis vi fortsætter den nuværende fordeling mellem foder og føde - altså hvis 11 pct. af de 31.500 ha bruges til at dyrke til menneskemad. 80 pct. af de 31.500 ha vil fortsat være dyrefoder.

Hvis man i stedet omlagde blot 15 pct. af de godt to mio. ha, der bruges på den animalske produktion, ville vi frigøre et areal på størrelse med Fyn til at dyrke fødevarer til mennesker. Det er 100 gange større end 3.000 ha brakmarker.

"Spørgsmålet er, om vi virkelig skal fortsætte med at spilde dyrebart foder ved at sende det igennem vores landbrugsdyr? Jeg mener, at svaret er indlysende. Vi må og skal reducere den animalske produktion, som lægger beslag på enorme fødevareressourcer i en tid, hvor priserne er på himmelflugt. På samme måde som vi skal skrue op for omstillingen til vedvarende energi, skal vi også skrue op for omstillingen til plantebaserede fødevarer. Regnestykket er såre simpelt," siger Rune-Christoffer Dragsdahl og tilføjer, at vi lige nu har en "hamrende ineffektiv" fødevareproduktion i Danmark.

Mad til 10 eller 80 mio. mennesker

DVF henviser til et folketingssvar fra 2018, der med tal fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Ifro), Københavns Universitet i 2016, beregnede, at Danmark med sit landbrugssystem kan brødføde mellem 10 og 15 mio. mennesker. Hvis forbrugerne skar ned på kødet, så det kun udgjorde 15 pct. af maden, kunne dansk landbrug brødføde 20 mio. mennesker. Går man hele vejen og omlagde hele produktionen til vegetabilsk mad til mennesker, kunne dansk landbrug brødføde op mod 80 mio. mennesker.

Flere eksperter har de seneste dage også udtalt, at det ikke batter meget at dyrke brakarealerne; ofte er disse arealer taget ud af produktionen, fordi de er så ineffektive, at det ikke kan betale sig at dyrke dem.

"Det er de jorder med det laveste produktionspotentiale, der er i spil. Min vurdering er, at det vil ikke betyde særligt meget. Det er ikke en løsning," siger Jesper Sølver Schou, lektor ved Institut for Fødevarer på København Universitet, til dr.dk.

Han påpeger, at landmændene har planlagt deres produktion for i år, så EU's beslutning vil i vid udstrækning først have effekt, når der høstes efter sommeren i 2023.

Carsten Daugbjerg, professor ved Ifro på Københavns Universitet, er af samme holdning.

"Men man må gå ud fra, at landmænd oftest handler rationelt og derfor har taget deres dårligste jord ud til brak. Derfor vil stigningen i den europæiske produktion altså ikke være lige så stor som arealet," siger professoren til Børsen.

Med det nuværende system, hvor vi fodrer produktionsdyr med langt størstedelen af afgrøderne, kan vi ”kødføde” mellem 10 og 15 mio. mennesker. Danmark kunne, ifølge beregninger fra professor Kristian Thorup-Kristensen fra KU, brødføde op mod 80 millioner, hvis vi kun producerede vegetabilsk menneskeføde. 

I sidste uge sendte Dansk Vegetarisk Forening sammen med ni andre organisationer - Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, Økologisk Landsforening, Plantebranchen, Dyrenes Beskyttelse, DOF BirdLife, World Animal Protection Danmark, Danmarks Naturfredningsforening og Verdens Skove - en appel til fødevareminister Rasmus Prehn (S) om netop at omlægge landbruget i en mere plantebaseret retning for at øge fødevaresikkerheden og gøre Danmark mindre afhængig af at importere korn og gødning fra Rusland.

Rasmus Prehn har fortalt, at han på mødet talte for en større produktion af græs- og planteprotein, men at de andre medlemslande ikke var lydhøre for forslaget.

Flere artikler fra samme sektion

Klimarådet anbefaler at udtage et landbrugsareal på Sjællands størrelse - så når vi vores mål

Staten skal hurtigt udpege målrettede arealer, der løser flere bæredygtighedsproblemer i et hug, fordi det vil udløse en synergieffekt - men det kræver en bedre politisk koordinering af arealanvendelsen.

23-04-2024 8 minutter Politik,   Natur,   Biodiversitet,   Klima,   Miljø

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik